Receptionist med sans for service og struktur | Temp-Team DK | København K

Vi oplever i øjeblikket forsøg på svindel, hvor scammere udgiver sig for at være fra Temp-Team på WhatsApp og Telegram.

Temp-Team retter IKKE direkte henvendelse gennem WhatsApp, Signal, Facebook, Instagram og Telegram. Vi har anmeldt svindlen og opfordrer jer til at blokere afsenderne.

Administration/Kontor/Personale

Receptionist med sans for service og struktur

Egon Zehnder P/S

København K
Ansøg senest 22.06.2025
Fastansættelse

Del:

Udskriv:

For vores kunde Egon Zehnder søger vi nu en engageret og professionel receptionist til deres kontor i centrum af København. Som receptionist vil du være den første kontakt til kunder og kandidater, og du vil spille en central rolle i at skabe et positivt og professionelt indtryk af virksomheden. Du vil arbejde i et dynamisk miljø, hvor der bliver sat pris på en løsningsorienteret attitude og effektivt samarbejde med medarbejdere på tværs af funktioner og lande, internt såvel som eksternt.

Vi søger en receptionist med sans for service og struktur. Trives du i en rolle med både værtskab, struktur og koordinering? Brænder du for at skabe en imødekommende atmosfære og sikre, at kontoret fungerer optimalt i det daglige?

Så er du måske den nye receptionist hos Egon Zehnder.
 

Om rollen

Som receptionist hos Egon Zehnder bliver du ansigtet udadtil og en vigtig del af kontorets daglige drift. Du vil have en bred kontaktflade og en central rolle i at sikre, at gæster og kolleger får en professionel og effektiv oplevelse.
 

Dine primære opgaver vil inkludere:

  • Modtagelse af besøgende: Du vil være ansvarlig for at byde vores gæster velkommen, sikre en venlig og professionel modtagelse inkl. mødelokaleopdækning/-oprydning. Du vil også være ansvarlig for mødelokaleallokering i tæt parløb med teamets Executive Assistants.
 
  • Support til teamet: Du vil arbejde tæt sammen med vores konsulenter og andre medarbejdere for at sikre, at kontoret fungerer effektivt. Dette inkluderer kontorets frokostordning, daglig gennemgang af husets generelle orden, bestilling af kontorartikler, og assistance til afholdelse af events.
 
  • Administrative opgaver: I mindre travle perioder i receptionen vil der være mulighed for at hjælpe med administrative opgaver, som involverer f.eks. planlægning af events og oprettelse af kandidatprofiler.


Kvalifikationer og kompetencer

Vi søger en person, der har:
  • En positiv indstilling, en serviceorienteret tilgang og evnen til at arbejde selvstændigt
  • Erfaring fra en lignende stilling
  • IT-evner, herunder erfaring med Microsoft Office-pakken
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
  • Gode organisatoriske evner og sans for detaljer
  • Du vil arbejde i et miljø, hvor du vil få adgang til information, der kræver en høj grad af diskretion og fortrolighed.

Egon Zehnder tilbyder et spændende og alsidigt job i et internationalt miljø med høj professionalisme og stærkt sammenhold. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor vi sætter pris på gensidig respekt, samarbejde og godt humør i en travl hverdag.


Praktiske oplysninger 
​​​​​​​

Egon Zehnder er beliggende i Bredgade 70, 1260 København K
Fuldtid
Der afholdes løbende interview
Opstart i stillingen er den 4. august 2025


Søg jobbet

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.

Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern. 
Egon Zehnder er en af verdens førende Executive Search og Leadership Advisory-firmaer. Med kontorer i mere end 60 lande, hjælper vi virksomheder med at finde, udvikle og fastholde ledere. I København er vi et dedikeret team på ca. 28 medarbejdere, der arbejder tæt sammen for at levere skræddersyede løsninger til vores kunder.