Randal Beton søger en arbejdsom og stabil medarbejder til produktionen. Har du hænderne godt skruet på, og kan du lide fysisk arbejde i et praktisk miljø?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi arbejder med specialfremstillede betonelementer – store som små – og har travlt med at støbe bl.a. trapper og søjler til stadions. Derfor har vi brug for ekstra hænder, der ikke er bange for at få dem beskidte.
Dine opgaver:
- Fremstilling af specialtilpassede betonelementer
- Opsætning og nedtagning af forme
- Armering og støbning
- Kranbetjening
- Selvstændigt og alsidigt håndværksarbejde i produktionen
Kvalifikationer og kompetencer
Vi forventer, at du:
- Har god fysik og trives med fysisk arbejde
- Ikke er bange for at blive beskidt – det er en del af jobbet
- Er vant til praktisk arbejde – gerne med beton eller træ
- Er mødestabil og kan tage ansvar
- Taler og forstår dansk
Praktiske oplysninger
Vi tilbyder:
- Vikariat på min. 3 måneder med mulighed for fastansættelse
- Løn over højeste dagpengesats
- Arbejdstid: mandag til fredag kl. 07.00 – 15.00 (37 timer pr. uge)
- Et stærkt arbejdsmiljø med gode kollegaer og plads til en god portion humor
- Opstart i uge 31
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning hurtigst muligt – vi ansætter løbende og har brug for folk, der kan starte snart!
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.