Se video om stillingen og virksomheden her!
Brænder du for salg og kvægfoder? Bliv en del af BAT Agrars stærke team!
På vegne af BAT Agrar søger vi en engageret sælger med speciale i kvægfoder, der med entusiasme og godt købmandskab kan videreudvikle både nye og eksisterende kunderelationer.
Hos BAT Agrar er de midt i en spændende vækstperiode – og de søger derfor en dedikeret og fagligt kompetent sælger, der vil være med til at styrke deres position på det danske marked for kvægfoder.
I takt med stigende efterspørgsel udvider de deres salgsteam og tilbyder nu en unik mulighed for at blive en del af en virksomhed, hvor innovation, faglighed og kundetilfredshed går hånd i hånd.
Om jobbet:
Som sælger hos BAT Agrar får du ansvar for dit eget salgsdistrikt, hvor du arbejder selvstændigt og målrettet med både eksisterende og nye kunder. Du bliver kundernes primære rådgiver og kontaktperson inden for kvægområdet, og din indsats bliver afgørende for at skabe værdi og tillid i samarbejdet.
Du får til opgave at:
- Rådgive og servicere nuværende kunder med fokus på foderløsninger og optimering
- Skabe og udbygge nye kunde- og forretningsrelationer gennem opsøgende salg
- Forstå og analysere kundernes behov – og omsætte det til skræddersyede løsninger
- Indgå aktivt i tæt samarbejde med kolleger på tværs af salg, logistik og produktudvikling
Kvalifikationer og kompetencer
Det forventer vi af dig:
- Du har måske nogle års erfaring fra et tilsvarende job i landbrugsbranchen eller fra en rådgivningsvirksomhed, og så er du fagligt kompetent i kvægproduktion. Du brænder for salg og har lyst til at arbejde inden for et alternativ til den etablerede danske grovvarebranche. Du skal være motiveret for at bidrage til udviklingen af en innovativ og voksende sektor.
- Du er glad for at møde mennesker, skaber langvarige relationer, og du ser helst, at en handel skal have et positivt udbytte for både køber og sælger
- Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, og som person har du drive, er positiv og serviceminded og i besiddelse af godt købmandskab. Og det gør da heller ikke spor, hvis du har et smittende humør
- Du er af natur en selvstændig sælger
- Du behersker IT og MS Office-Pakken
- Det er en fordel at have kendskab til tysk, men det er ikke et krav. Der vil være mulighed for at deltage i uddannelse eller kurser.
De tilbyder en spændende stilling og gode karrieremuligheder i en udviklingsorienteret virksomhed med højt til loftet og et godt arbejdsklima.
Dette job giver dig en enestående mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du vil kunne opbygge dine kompetencer gennem løbende læring og træning, samtidig med at du får mulighed for at avancere i organisationen og tage næste skridt i din karriere.
Hos BAT Agrar står man sammen om fælles mål, og man samarbejder i dagligdagen tæt med dygtige kolleger inden for salg, logistik og produktudvikling. I virksomheden er de praktisk innovative og søger løsninger til gavn for kunderne. Det er årsagen til, at de også fremadrettet vil være en foretrukken samarbejdspartner for dansk landbrug.
- Du vil få stillet firmabil og etableret hjemmearbejdsplads til rådighed
- Attraktiv lønpakke med mulighed for bonus
- Mulighed for uddannelse, kurser og seminar
- God pensionsordning og udvidet sundhedsordning
- Godt socialt sammenhold på arbejdspladsen
- Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor du må forvente fleksible arbejdsdage i marken. Og med én ugentlig arbejdsdag på kontoret i Aulum.
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.