Servicekoordinator til Hotri Storkøkken
Vi søger lige nu for vores kunde Hotri Storkøkken A/S en serviceminded og struktureret koordinator, der trives med planlægning, overblik og kundekontakt.
Hos Hotri Storkøkken er kunden altid i centrum – og som servicekoordinator bliver du en vigtig del af det team, der sørger for, at servicebesøg og montageopgaver planlægges effektivt og med høj kvalitet.
Om jobbet
Du får en central rolle i planlægningen af teknikernes besøg hos kunderne og sikrer, at opgaverne bliver løst bedst muligt i forhold til geografi, kompetencer og tid. Samtidig bliver du bindeled mellem teknikere, lager og administration og bidrager til en smidig hverdag for både kolleger og kunder.
Dine primære opgaver vil være:
-
Koordinering af serviceopgaver for udekørende teknikere
-
Planlægning af serviceaftaler og montagebookinger i samarbejde med projektleder
-
Kontakt til kunder via telefon og mail
-
Håndtering og oprettelse af ordrer i systemet
-
Opfølgning og afslutning af serviceordrer
-
Fakturering og samarbejde med bogholderiet
Du vil få tæt samarbejde med to erfarne servicekoordinatorer, samt referere til virksomhedens servicechef.
Om dig
Vi leder efter dig, der har erfaring med planlægning og koordinering af serviceopgaver – gerne fra en teknisk virksomhed. Du er vant til at arbejde struktureret og bevare overblikket i en travl hverdag, hvor opgaverne kan ændre sig hurtigt.
Du trives med kundekontakt og formår at kommunikere tydeligt og imødekommende både internt og eksternt. Det er en fordel, hvis du har teknisk indsigt og flair for IT.
Vi forestiller os, at du:
-
Er flydende på dansk og kan beherske dig på engelsk
-
Er systematisk, ansvarsbevidst og løsningsorienteret
-
Har erfaring med Navision og Office-pakken
Om Hotri Storkøkken
Hotri Storkøkken A/S er en af branchens ældste virksomheder med mere end 190 års erfaring. De leverer, monterer og servicerer storkøkken- og kantineudstyr til blandt andet hospitaler, plejehjem, skoler, restauranter og hoteller i hele Danmark.
Virksomheden er kendetegnet ved høj faglighed, ordentlighed og et stærkt fællesskab med respekt og humor i dagligdagen.
Praktiske oplysninger
-
Opstart: Hurtigst muligt
-
Arbejdstid: Efter aftale – som udgangspunkt 2-3 dage om ugen
-
Arbejdstider: Mandag–torsdag kl. 8.00–16.00, fredag kl. 8.00–15.30
-
Mulighed for hjemmearbejde: Ikke umiddelbart, da samarbejdet med kollegerne er centralt
-
Forventet varighed: Til og med april 2026 (afhænger af endelig beslutning ift. barselsvikariat)
-
Lokation: Literbuen 6 2740 Skovlunde
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.