Smed eller landbrugsmekaniker med tekniske evner søges til Jonstrup Smedie | Temp-Team DK | Vrå

Landbrug/Skov/Jagt/Fiskeri

NY

Smed eller landbrugsmekaniker med tekniske evner søges til Jonstrup Smedie

Jonstrup Smedie ApS

Vrå
Ansøg senest 16.06.2025
Try & Hire

Del:

Udskriv:

På vegne af Jonstrup Smedie søger vi en alsidig og engageret medarbejder med teknisk snilde og lyst til at arbejde med både smedeopgaver og maskinvedligehold.

Har du hænderne godt skruet på og motiveres du af en hverdag fyldt med varierende og udfordrende opgaver? Så kan det være dig, vi leder efter til denne spændende stilling i en mindre, men dynamisk virksomhed i Nordjylland.

Du vil få en central rolle i den daglige drift og blive en del af et stærkt team. Opgaverne er brede og dækker både traditionelt smedearbejde og vedligehold af større maskiner. Dine primære arbejdsopgaver vil spænde bredt og byde på en varieret hverdag. Du kommer blandt andet til at arbejde med svejsning, klipning og bukning af metalemner. Derudover vil du få ansvar for reparation og vedligeholdelse af både landbrugsmaskiner og lastbiler. Du vil også deltage i fremstillingen af nye produkter, som kan være til både interne og eksterne kunder. En del af jobbet omfatter desuden vedligehold og drift af biogasanlægget. 


Kvalifikationer og kompetencer 
Vi søger en kandidat, som har:
  • Teknisk baggrund, fx som smed, landbrugsmekaniker eller landmand
  • Erfaring med hydraulik er en fordel – men ikke et krav
  • Arbejder selvstændigt, tager ansvar, og har lyst til at lære nyt og udvikle sig fagligt
  • Trives i en uforudsigelig hverdag med varierede opgaver'
  • Er mødestabil og arbejder struktureret
  • Har et løsningsorienteret mindset og fokus på kvalitet
  • Har kørekort B og BE (krav) – C1 og C1E er en fordel
  • Viser personligt engagement og motivation – det vægtes højere end mange års erfaring


Praktiske oplysninger

  • Arbejdsplads: Jonstrup Smedie i Vrå
  • Ansættelsestype: Try & Hire
  • Arbejdstid: Fuldtid
  • Opstart: Hurtigst muligt

Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.

Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.