Vi søger på vegne af Wind Estate to kvalitetsbevidste og selvstændige vindmølleteknikere, der skal sikre høj kvalitet og lang levetid på virksomhedens vindmøller i hele landet. Som vindmølletekniker bliver man en del af en innovativ og bæredygtig virksomhed i vækst i et team af fagligt dygtige og dedikerede kolleger, som alle er vigtige for at sikre virksomhedens succes.
Arbejdsopgaverne vil inkludere levetidsforlængelse af vindmøller gennem inspektion, kvalitetskontrol og dokumentation af møllernes tilstand.
Derudover vil opgaverne være:
- Udføre dokumentationsarbejde i forbindelse med besøg og inspektioner
- Vurdere møllernes tekniske tilstand og bidrage til beslutninger om levetidsforlængelse
- Besøge hele mølleporteføljen på mindst 600 kW, som i dag er ca. 250 møller fordelt på mange forskellige platforme
- Arbejde i et miljø, hvor opgaverne er ensartede, men med variation gennem de mange forskellige mølletyper
Kvalifikationer og kompetencer
Vi søger to teknisk stærke kollegaer, som trives med at arbejde i højden og har erfaring fra vindmøllebranchen.
Vi lægger vægt på, at du har:
- Praktisk erfaring med arbejde i og omkring vindmøller – du er vant til at færdes i møllerne
- Teknisk forståelse med flair for it og rapportering
- GWO-certifikater (herunder højdecertifikat)
- Gyldigt kørekort kategori B
- En struktureret og ansvarsbevidst tilgang til opgaverne samt fokus på kvalitet og sikkerhed
Som person er du selvstændig og tager ejerskab over dine opgaver. Du har en høj arbejdsmoral, der sikrer kvalitet i alt, hvad du laver. Du trives med rutineprægede opgaver, men formår samtidig at tænke løsningsorienteret, når der opstår udfordringer. Du er lærenem og bidrager positivt til samarbejdet og den gode stemning i virksomheden.
Praktiske oplysninger 
Som vindmølletekniker får du en fuldtidsstilling, hvor du sammen med din makker vil være udkørende tekniker mandag til torsdag. I vil som makkerpar have en firmabil til rådgihed.
I stillingen vil der både være opgaver onshore, hvor møllerne er placeret i hele Danmark, og offshore syd for Samsø. 
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern. 
