Job og identitet
Alle mennesker har en identitet, som er formet af vores selvopfattelse på forskellige livsområder. Identiteten grundlægges i den tidlige barndom og dannes op gennem vores barneår og ungdomsår.
Identiteten formes blandt andet af det miljø, som vi vokser op i, og farves af de overbevisninger, værdier og psykologiske mønstre, som var fremherskende hos de relationer, vi er vokset op sammen med.

Identiteten er vores selvopfattelse, hvilket vil sige, at det er den måde, som vi opfatter os selv på, og det billede vi har af, hvem vi er.

Når vores identitet er dannet, vil den styre vores adfærd og den måde, vi forholder os til forandringer på.

Selvopfattelse og identitetstab
Vores selvopfattelse er således ret grundlæggende for den måde, vi reagerer på de ting, der sker i vores liv.

Vi har skabt en opfattelse af os selv på alle livsområder og således også på jobområdet. Vi kan derfor være mere eller mindre identificeret med det at have et job. Jo mere det betyder for vores identitet at have et job, jo større betydning har det for vores selvopfattelse, hvis vi mister det.

Nogen går på arbejde for at tjene til dagen og vejen, og andre går på arbejde for at få indfriet vigtige værdier og for at opretholde det selvbillede, som de har som værende i et bestemt job.

Det vil være forskelligt fra menneske til menneske, hvor hårdt en opsigelse rammer. Jo mere man har identificeret sig med de opgaver, man løser, de værdier som jobbet dækker, den stilling man besidder, og den virksomhed man er ansat i, jo mere får man en følelse af identitetstab.

Når vores selvopfattelse bliver rystet af en uventet forandring, vil det fremkalde en følelsesmæssig reaktion (se emnet ”forandringsproces”).

Logiske niveauer for forandring
Om en forandring kommer udefra, eller om man selv vælger at skabe den, vil det have betydning for mange aspekter i dagligdagen.

Robert Dilts har med inspiration af Gregory Bateson udviklet en model, som fint illustrerer, hvor stor betydning vores identitet/selvopfattelse har for hver enkelt af os, og hvor stor indflydelse, det har på vores gøren og laden.

(se illustration af ”de logiske niveauer”)

Dilts fandt frem til, at der var et logisk hierarki, hvori hjernen arkiverer oplevelser, og hvert niveau har til opgave at kontrollere og organisere niveauet lige under.

Når der sker en udefrakommende forandring eller laves et forandringsarbejde i et overliggende niveau, vil der automatisk ske en forandring på de underliggende niveauer.

Derimod vil forandringer på et underliggende niveau ikke nødvendigvis give en forandring på et overliggende niveau.

I praksis betyder det, at jo mere vi er identificeret med vores job, jo større indflydelse har det på de underliggende niveauer. Som tidligere nævnt, er det forbundet med følelsesmæssige reaktioner, når éns selvopfattelse bliver udfordret, og det er helt normalt. Den positive nyhed er, at den ufrivillige rystelse af éns jobidentitet giver mulighed for at forholde sig til, hvad det er, man identificerer sig med, og om det i virkeligheden er den, man er, eller om det er et produkt af fortiden.

Bevidsthed om værdier
Ligeledes giver det mulighed for skabe øget bevidsthed om de overbevisninger og værdier, som identiteten er bygget op omkring, og dermed få mulighed for at se på, om de fortsat er det, man tror på og lever efter, eller om der måske er andre værdier, som man hellere vil give mere plads i fremtiden.

Når bølgerne lægger sig, og man genfinder sin selvopfattelse, vil det være meget lettere at forholde sig til egne kompetencer og se, hvordan de kan bruges i fremtiden, ligesom en naturlig retning for handling også bliver lettere at finde.

Mennesker, som skifter retning i arbejdslivet, har i langt de fleste tilfælde, været i en forandring, som har igangsat en transformationsproces, som har ændret deres syn på sig selv, og som har afstedkommet en gennemgang af egne værdier.