Om stillingen
Som kørselsleder hos Linkogas A.m.b.a. vil du få en central rolle i transportafdelingen, hvor dine opgaver vil omfatte:
- Ledelse af chaufførteamet: Varetage den daglige ledelse med fokus på at motivere, udvikle og koordinere en gruppe af ca. 10-12 dedikerede chauffører for at sikre en effektiv drift og høj trivsel
- Effektiv kørselsplanlægning: Udarbejde rute- og tidsplaner med fokus på økonomi, bæredygtighed og effektivitet
- Vedligeholdelse af transportudstyr: Sikre, at flåden altid er i topform ved at planlægge indkøb, service og reparationer
- Samarbejde med eksterne aktører: Håndtere forhandlinger og aftaler med eksterne chauffører og leverandører
For at få succes i rollen som kørselsleder ser vi gerne, at du:
- Har erfaring med transportlogistik, kørselsplanlægning og ledelse af teams
- Besidder indgående kendskab til køre- og hviletidsregler samt evnen til at sikre overholdelse af gældende lovgivning i den daglige planlægning og drift
- Har en naturlig evne til at motivere og lede andre med fokus på samarbejde og engagement
- Er en habil bruger af It herunder specielt Excel og gerne med kendskab til Navision/ Microsoft Dynamics 365 Business Central eller andre ERP-systemer
- Har teknisk indsigt i transportudstyr og vedligeholdelsesprocesser
- Har gode kommunikationsevner, hvor du udover dansk også kan begå dig på engelsk såvel mundtligt som skriftligt
- Er struktureret, proaktiv og besidder stærke koordineringsevner, hvilket gør, at du kan bevare overblikket, selv i pressede situationer og en travl hverdag
Hos Linkogas A.m.b.a bliver du en del af en dynamisk virksomhed med fokus på innovation og bæredygtighed, hvor du får chancen for at få:
- En stilling, hvor du kan sætte dit præg og drive udviklingen af fremtidens transportløsninger
- En spændende og alsidig hverdag med ansvar og udfordringer
- Mulighed for både personlig og faglig udvikling i en ambitiøs og vækstorienteret virksomhed
- Et engageret og uformelt arbejdsmiljø, hvor de arbejder sammen om at skabe en grønnere fremtid
- Attraktive ansættelsesvilkår med løn efter dine kvalifikationer samt pensionsordning
Vil du være med og lyder stillingen som noget for dig?
Så tag styringen og vær med til at gøre en forskel – både for miljøet og for transportsektoren.
Praktiske oplysninger
Ansøgningsfristen er den 19. januar 2025. Der vil løbende blive afholdt samtaler - så vent ikke med at søge.
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.