Drømmer du om at blive kørselsleder i en innovativ og bæredygtig virksomhed? | Temp-Team DK | Aarhus N

Transport/Logistik/Lager

Drømmer du om at blive kørselsleder i en innovativ og bæredygtig virksomhed?

Marius Pedersen A/S

Aarhus N
Efter kvalifikationer
19.09.2024
Fastansættelse

Del:

Udskriv:

Oversigt

Er du klar til at tage styringen og sikre effektiv transport og logistik? Og brænder du for at være en del af et stærkt team, hvor høj service er i fokus? Så får du nu muligheden for at træde ind i en stilling, hvor du får stor indflydelse på dine arbejdsopgaver fra dag 1! 

Temp-Team A/S søger lige nu en dygtig og dedikeret kørselsleder til Marius Pedersen A/S. Som kørselsleder skal du have sans for drift og logistik, og du skal trives i en hverdag med en stor kontaktflade til både chauffører, andre interne afdelinger og eksterne transportvirksomheder. Du kommer til at have din daglige gang på kontoret i Aarhus, og med reference til kørselschefen får du ansvaret for at lede afdelingens transportaktiviteter med fokus på disponering samt planlægning af chaufførens arbejdstid. 

Dine primære arbejdsopgaver
  • Disponering af egne biler, herunder planlægning og koordinering mellem interne anlæg
  • Opfølgning på transporter fra start til slut
  • Ansættelse, instruktion og oplæring af chauffører og chaufførafløsere
  • Sikre overholdelse af lovgivning samt køre- og hviletidsbestemmelser og virksomhedspolitikker
  • Planlægning af forebyggende vedligeholdelse af vognparken i samarbejde med eget værksted
  • Godkendelse af løngrundlag
  • Afholdelse af trivsels- og fraværssamtaler
  • Chauffør- og kundekontakt

Marius Pedersen A/S tilbyder en grundig oplæring i virksomhedens systemer og procedurer, ordnede arbejdsforhold med gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø. Den rette person vil tilmed få stor indflydelse på afdelingens udvikling i de kommende år. Efter endt oplæring vil du indgå i en vagtordning, og du kan forvente at have vagten cirka én uge i måneden. Der vil være et månedligt vagttillæg, og du vil kunne udføre opgaver relateret til vagtordningen hjemmefra. 

Kvalifikationer og kompetencer
Der kan være flere indgange til jobbet, men vi lægger blandt andet vægt på, at du:
  • Er en ansvarsbevidst kørselsleder, der med overblik og effektiv prioritering bidrager til at skabe en positiv arbejdskultur
  • Er serviceminded, lyttende og udviser handlekraft
  • Har sans for detaljer og respekt for overholdelse af deadlines
  • Er tålmodig med evnen til at bevare roen i stressede situationer
  • Har gode kommunikative evner med lyst og evner til at snakke med og vejlede chauffører og kunder mht. optimering

Din baggrund kunne f.eks. være disponent, logistikmedarbejder, planlægger, speditør eller anden baggrund som har givet dig redskaber til at planlægge og sætte opgaver i system. Erfaring fra transportbranchen eller andet disponeringsarbejde, der giver indblik i en omskiftelig hverdag med korte deadlines, er et krav.

Praktiske oplysninger
  • Stillingen er fuldtid 
  • Lønpakke der modsvarer dine kvalifikationer og erfaring samt 10% virksomhedsbetalt pension
  • Dit arbejdssted vil være på kontoret i Aarhus N
  • Opstart er efter aftale

Søg jobbet

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.

Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.
Marius Pedersen A/S er en dansk virksomhed, der specialiserer sig i affaldshåndtering og miljøtjenester. Det er en virksomhed i konstant udvikling med stærke værdier og en solid økonomi. Virksomheden er blandt Danmarks førende inden for affalds- og ressourceindustrien og arbejder ud fra en cirkulær forretningsmodel. De servicerer erhvervskunder på tværs af alle brancher samt offentlige kunder med indsamling, afsætning og genvinding af affald og genanvendelige materialer. Deres mål er at omdanne affald til værdifulde ressourcer gennem innovative og bæredygtige teknologier.