Er du passioneret omkring præcision og kvalitet? Har du erfaring med CNC-maskiner, manuelle maskiner eller produktion af prototyper og specialkomponenter? Så er du måske den, vi leder efter!
Temp-Team A/S søger for Hydraulico en industritekniker eller maskinarbejder, der trives med ansvar, arbejder omhyggeligt og har ambitioner om at levere resultater af høj kvalitet. Du bliver en del af et stærkt team af erfarne kollegaer, der altid står klar med sparring og støtte. I jobbet får du en alsidig rolle, hvor du bl.a. arbejder med fremstilling af specialkomponenter til nye anlæg, udvikling af prototyper og udførelse af serviceopgaver.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Drejning af store emner på store manuelle Ryazan drejebænke med emnestørrelser på op til Ø1000 x 2500 mm og 5000 kg
- Fremstilling af hjælpeværktøjer til produktionen
- Forskelligartede opgaver, både enkeltstyks- og serieproduktion
Det er vigtigt, at du har flere års erfaring fra lignende jobs. Derudover er det væsentligt, at du er:
- Fagligt dygtig
- Selvstændig og mødestabil
- Kvalitets- og ansvarsbevidst
- Samarbejdsvillig og engageret
- Struktureret og pligtopfyldende
Hydraulico tilbyder en spændende stilling i en innovativ virksomhed med mulighed for personlig og faglig udvikling, samt et godt, uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer.
Praktiske oplysninger
- Der er tale om et Try&Hire forløb, hvor du de første 16 uger ansættes som vikar gennem Temp-Team A/S med mulighed for fastansættelse hos Hydraulico A/S efterfølgende.
- Tiltrædelse er efter aftale.
- Udgangspunktet for stillingen er 37 timer fordelt på ugens fem hverdage på dagshold. Der er mulighed for fleksible arbejdstider.
- Lønpakke der modsvarer dine kvalifikationer og erfaring.
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.