Kvalitetschef til Nymølle Stenindustrier A/S – Geolog, Ingeniør el.lign. | Temp-Team DK | Roskilde

Industri/Produktion

Forskning/Udvikling

NY

Kvalitetschef til Nymølle Stenindustrier A/S – Geolog, Ingeniør el.lign.

Nymølle Stenindustrier A/S

Roskilde
22.10.2024
Fastansættelse

Del:

Udskriv:

Oversigt

Brænder du for at arbejde med råstoffer, og har du lyst til at være en del af et dygtigt råstofteam, der sikrer en stabil og kvalitetssikret leverance af råstoffer til industrien? Vil du trives i et afvekslende og fagligt krævende arbejde med gode muligheder for videreudvikling? Så er det lige dig, Temp-Team står og mangler til vores kundes laboratorie i Roskilde.
Nymølle Stenindustrier har laboratorier både i Roskilde og på Fyn, hvor der udføres analyser af råstoffer fra vores grusgrave i Jylland, Fyn og Sjælland. Du vil få en central rolle i at sikre kvaliteten af vores produkter og samtidig blive en del af et stærkt samarbejdende råstofteam.
Som kvalitetschef vil du få det overordnede ansvar for kvalitetsstyringen af vores råstoffer, der produceres i grusgrave på Sjælland. Du vil blive en del af et laboratorieteam, der arbejder med prøvetagning, analyser og kortlægning af råstoffer. Derudover vil du få mulighed for at teknisk rådgivning af kunder og sælgere samt deltage i spændende udviklingsprojekter med eksterne samarbejdspartnere.

Dine opgaver bliver bl.a.:
  • Kvalitetsstyring
  • Miljøvaredeklarationer (EPD)
  • Prøvetagning og laboratoriesupport
  • Deltagelse i planlægning af råstofkortlægning
  • Besvarelse af kundehenvendelser
  • Samarbejde og vidensdeling med råstofteamet
  • Faglig sparring med laboratoriet på Fyn
Vi sørger for, at du får en grundig oplæring, og når du er klar, vil du få ansvar for teknisk rådgivning af kunder og sælgere, samt sikre, at vores produktionssteder lever op til kvalitetskravene. På sigt vil du have mulighed for, at få ansvaret for ledelsen af begge laboratorier og den landsdækkende kvalitetsstyring.
Der er også mulighed for at deltage i udviklingsprojekter med flere af virksomhedens samarbejdspartnere. Du vil have tæt kontakt med den tekniske chef og samarbejde med laboratoriet på Fyn, som håndterer 98% af produktionsprøvningerne – så du behøver kun lave analyser i særligt hastende tilfælde. Du bliver en del af vores råstofteam på otte dygtige kollegaer, som arbejder tæt sammen om myndighedstilladelser, råstofkortlægninger, laboratorieanalyser og andre opgaver.

Vi tilbyder:
  • En grundig oplæring og tæt faglig sparring
  • Mulighed for faglig udvikling og ansvar i en stilling, hvor din geologiske eller ingeniørmæssige viden bringes i spil
  • Mulighed for at deltage i udviklingsprojekter og samarbejde med eksterne partnere
  • En plads i et team på otte kompetente kolleger, der arbejder tæt sammen om alt fra råstofkortlægning til myndighedstilladelser
  • På sigt en stilling som landsdækkende leder af kvalitetssikring og laboratorier
Kvalifikationer og kompetencer
Vi forestiller os, at du er uddannet geolog, ingeniør eller lignende. Det vil være en fordel, hvis du har nogle års erfaring med:
  • kvalitetsstyring
  • råstofboringer
  • råstofkortlægning
  • geotekniske undersøgelser
  • prøvning af grus materialer
  • GIS-værktøjer (fx MapInfo)
  • Excel samt miljøvaredeklarationer (EPD)
Du er initiativrig, detaljeorienteret og bevarer roen, når tingene går stærkt. Du kommunikerer godt skriftligt og mundtligt og trives i en rolle med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde med kolleger og kunder.
Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring. Nogen rejseaktivitet til vores lokationer rundt omkring i Danmark må forventes.


Praktiske oplysninger 
Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke inkl. god pension samt sundhedsforsikring. Nogen rejseaktivitet i Danmark må påregnes.
Annoncen er aktiv til den 16.09.2024, men ansøgninger behandles løbende.


Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.

Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og vikarbureau med lokale afdelinger i Danmark. Vi har 45 års erfaring inden for bemandingsløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi yder altid en service af høj kvalitet og har tæt, personlig kontakt til både vores kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.
Nymølle Stenindustrier A/S producerer årligt omkring 4 mio. m³ råstoffer fra grusgrave over hele landet, og har mere end 100 år i råstofbranchen. Virksomheden er kendt som en pålidelig og vigtig leverandør af sand, grus og sten, som anvendes til vejbyggeformål, betonproduktion og en lang række entreprenørmaterialer. Vi er stolte af vores historie og går på arbejde hver dag for at sikre vores bidrag til landets udvikling med en bindende forpligtelse overfor kvalitet, miljøansvar og bæredygtighed. www.nymoelle.dk