Har du erfaring med lager og forsendelser – og en skarp sans for systematik og orden?
Så kan det være dig, vi søger for vores kunde i Aulum.
Vores kunde er kendt for sin høje kvalitet og effektive arbejdsgange. De søger nu en stabil og engageret lager- og logistikmedarbejder, der vil være en vigtig del af den daglige drift og den fortsatte udvikling.
Som lager- og logistikmedarbejder får du ansvar for at holde forsendelseslageret organiseret og effektivt. Du vil stå for pluk og pak af varer, koordinere med produktionen og hjælpe med læsning af biler (truckcertifikat er ikke nødvendigt). Du refererer direkte til logistikchefen og deltager i den daglige vedligeholdelse af lageret.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med lagerarbejde og forsendelser
- Arbejder systematisk og har en naturlig ordenssans
- Er vant til at bruge IT-systemer, herunder ERP og WMS
- Har god fysik og trives med en aktiv arbejdsdag
- Er stabil, tager ansvar og kan arbejde selvstændigt
- Møder med energi og et glimt i øjet
Praktiske oplysninger
Du vil som udgangspunkt blive ansat af Temp-Team A/S til et Try & Hire-forløb:
- Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen på daghold.
- Mandag til torsdag: 07:00 – 15:30
- Fredag: 07:00 – 13:00
- Løn efter kvalifikationer
- Grundløn ifl. overenskomst + tillæg
- Pension og fritvalgskonto
- Virksomheden er i Aulum
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.