Har du erfaring med debitorstyring og kendskab til Navision? Så er det måske dig, vi leder efter til et spændende sommervikariat!
Vi søger en til et 2-3 måneders vikariat hos en af vores kunder – en veletableret transportvirksomhed i Padborg. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og du bliver en vigtig del af økonomiafdelingen i en travl og dynamisk hverdag.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
- Opfølgning på udestående betalinger
- Håndtering af rykkerprocedurer
- Afstemning af debitorer
- Almindelige bogføringsopgaver
- Øvrige opgaver inden for debitorområdet og bogholderiet
Vi tilbyder:
- Et spændende vikariat hos en professionel transportvirksomhed
- En afvekslende hverdag i et velfungerende team
- Fuldtidsstilling i Padborg med opstart snarest
- God lønaftale efter dine kvalifikationer og erfaring, som omfatter pensionsordning samt fritvalgsopsparing
- En god mulighed for at holde dine kompetencer ved lige hen over sommeren
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med bogholderi - og gerne med debitorbogholderi
- Er vant til at arbejde med Navision, og gerne også Business Central (BC)
- Arbejder struktureret, selvstændigt og har sans for detaljer
- Trives med både rutineopgaver og ad hoc-opgaver i en travl hverdag
Debitorbogholder søges til tidsbegrænset sommervikariat i Padborg
Praktiske oplysninger
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Din kontaktperson er senior recruiter Charlotte Astrup 76343240 mail : cas@temp-team.dk
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.