Logistikservicekoordinator – skab værdi i en international virksomhed
Er du passioneret omkring logistik og kundeservice? Trives du i et travlt og dynamisk miljø, hvor du får en nøglerolle i at sikre, at alting glider effektivt? Så er du måske den Logistikservicekoordinator, vi søger til en førende spiller i logistikbranchen.
Om virksomheden
Virksomheden er en international logistikpartner med kontorer i Danmark, Sverige, Norge og USA. De leverer skræddersyede transportløsninger, og deres styrke ligger i høj kundeservice, stærke relationer og engagerede medarbejdere. Hos dem er der plads til både ambitioner og omtanke – for kunderne, miljøet og hinanden.
Din rolle
Som Logistikservicekoordinator bliver du det centrale bindeled mellem kunder, lager og transportpartnere. Du sikrer en effektiv og gnidningsfri drift og spiller en vigtig rolle i at udvikle og optimere vores logistikydelser.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
- Koordinering mellem kunder, lager og transportører
- Planlægning og optimering af logistikprocesser
- Overholdelse af deadlines og leveringssikkerhed
- Kundeservice og daglig administration
- Opfølgning på KPI’er og løbende forbedring
- Forhandling med transportpartnere
- Sikring af effektive og værdiskabende logistikløsninger
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med logistik og supply chain management
- Har en god forståelse for lager- og transportflows
- Arbejder struktureret og analytisk
- Er selvstændig, men trives i tæt samarbejde med andre
- Er serviceminded og god til at skabe relationer
- Taler og skriver flydende dansk og engelsk
- Har stærke IT-kompetencer – gerne med erfaring i WMS og MS Office
Virksomheden tilbyder
Du bliver en del af en virksomhed der tilbyder skræddersyede løsninger til værdifulde B2B- og B2C-virksomheder overalt. De sætter standarder i branchen ved at hjælpe virksomheder med at forbedre deres forretning – samtidig med at de implementerer mere miljøvenlige løsninger. Du får mulighed for at gøre en forskel i kundernes oplevelse, og skabe et stærkt internt samarbejde.
- En spændende hverdag i et internationalt og værdibaseret miljø
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- En kultur præget af samarbejde, åbenhed og engagement
- Kolleger, der hjælper hinanden og fejrer fælles succeser
Du vil blive ansat igennem Temp-Team i et Try & Hire forløb med opstart hurtigst muligt. Din arbejdstid bliver på deres lokation i Brøndby fra 08.00-16.00 mandag til fredag.
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret CV. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team. Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.