Tekniker til vedligehold og optimering af automatiske produktionslinjer
Er du teknisk stærk og motiveres du af en alsidig hverdag, hvor du både arbejder med fejlfinding, vedligehold og procesoptimering?
Til METRO THERM søger vi en engageret tekniker til deres vedligeholdelsesteam, som vil få en central rolle i at sikre stabil drift og udvikling af deres automatiske produktionslinjer.
De producerer varmtvandsbeholdere og varmepumper til det skandinaviske marked, og du vil blive en vigtig del af den fortsatte udvikling af deres fabrik, hvor både driftssikkerhed og automatisering er i fokus.
Dine primære opgaver
- Sikre stabil og effektiv drift af maskinparken
- Udføre fejlfinding, reparation og løbende vedligehold
- Bidrage til planlagt vedligehold og procesoptimering i samarbejde med deres Produktionstekniske afdeling (PTA)
- Være med til at reducere nedbrud og sikre høj oppetid
- Træne og støtte operatører i bedre forståelse af udstyr og processer
Hvem er du?
Vi ser flere veje ind i jobbet – vigtigst er, at du har teknisk forståelse, nysgerrighed og lyst til at lære.
Du kan fx have baggrund som:
- Maskinmester, maskinoperatør, automatiktekniker, maskinsmed eller lignende
Derudover forventer vi, at du:
- Har erfaring eller interesse for el og mekanik
- Har kendskab til maskintekniske områder som pneumatik, hydraulik og evt. kemiske processer
- Kan arbejde struktureret med fejlfinding og vedligehold
- Trives med at tage ansvar og bevare overblikket i pressede situationer
- Kommunikerer på dansk – både skriftligt og mundtligt (andre sprog er et plus)
- Er komfortabel med IT på brugerniveau
Hos METRO THERM får du
- En fuldtidsstilling på 37 timer (mandag–fredag)
- Arbejde i et team på fem kollegaer med vagtplan (06.00–18.00), hvor du har sen vagt ca. hver 5. uge
- Fleksibel arbejdstid med mulighed for op til 37 timers flex
- Flad organisation med frihed under ansvar og fokus på samarbejde
- Pension og sundhedsforsikring
- Mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i en virksomhed i vækst
- En arbejdsplads med fokus på grønne løsninger og produkter af høj kvalitet
Om stillingen
Arbejdsopgaverne vil være en kombination af:
- akut fejlfinding
- vedligehold
- opdatering og procesoptimering
Målet er at flytte balancen, så en større del bliver planlagt vedligehold – her vil du spille en vigtig rolle.
Du vil i første omgang indgå i vedligeholdelsesteamet, men viser du interesse for proces- og produktionsoptimering, er der gode muligheder for at udvikle dig i tæt samarbejde med PTA.