Økonomi/Regnskab

Udviklingsorienteret Finance Director søges til vækstvirksomhed

1423 ApS

Ringe
06.06.2024
Fastansættelse

Del:

Udskriv:

Oversigt

Har du et stærkt økonomisk overblik og motiveres du af ledelse, økonomi og forretningsudvikling? Så har vi en spændende mulighed hos vores kunde, 1423 ApS.

Du kan forvente at blive en del af en mindre organisation, hvor alle er dedikerede til at sikre fremdrift, og det kendetegner kulturen, at der er kort fra idé til handling. Virksomheden er på en vækstrejse, og der er passion for produkter og processer.

Du vil blive en vigtig nøgleperson, som skal lede og effektivisere økonomifunktionen i en rolle med store udviklingsmuligheder. Virksomheden er ambitiøs og du trives i et højt tempo hvor din faglighed og sparring rækker ud over økonomifunktionen. Som en central sparringspartner vil du få en vigtig rolle internt og en stor kontaktflade eksternt.

Virksomheden er i vækst, og du vil drive den fortsatte digitalisering og automatisering af virksomheden, herunder udvikling af processer og systemoptimeringer. Du vil sammen med dit team på to medarbejdere sikre økonomiområdet, herunder månedsafslutning, likviditetsstyring samt revision. I tæt samarbejde med sælgerne vil du udarbejde salgsbudgetter og danne grundlag til arbejdet med finansbudget og forecast. Din forretningsmæssige forståelse og analytiske sans kommer i spil, når du udarbejder rapportering til ledelse og eksterne interessenter, og sammen med relevante kolleger tager de nødvendige actions. Du vil blive primus motor i samarbejdet og forhandling med banker, forsikring og IT.

Virksomheden har flere udenlandske datterselskaber, og du vil have kontakt med, og med mellemrum besøge, udenlandske partnere og revisorer for at skabe effektive processer. Du vil også drive oprettelse af selskaber i nye markeder.


Kvalifikationer og kompetencer

Vi forestiller os, at du har erfaring med ledelse af en økonomifunktion i en mindre eller mellemstor virksomhed og trives med både udviklings- og driftsopgaver.

Du har stor forretningsforståelse og er stærk på IT-siden, herunder BI, Excel og ERP-systemer. Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som Cand.merc. i økonomistyring eller HD Regnskab og økonomistyring.

Du er vant til at arbejde i et internationalt miljø og begår dig ubesværet på engelsk både skriftligt og mundtligt.


Praktiske oplysninger

Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor lønnen vil være efter kvalifikationer og kompetencer. 

Virksomheden er centralt beliggende midt på Fyn. Din dagligdag vil være fysisk på lokationen, så du har tæt samspil med dine øvrige kollegaer.

Opstart vil være hurtigst muligt, men de venter gerne på den rigtige kandidat. Vi vil løbende kalde kandidater til samtale, så tøv ikke med at søge.
 

Søg jobbet

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og eventuelt en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team. Du er velkommen til at kontakte os og høre nærmere omkring stillingen.


Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og vikarbureau med lokale afdelinger i Danmark.
Vi har 40 års erfaring inden for personaleløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi yder altid en service af høj kvalitet og har tæt personlig kontakt til både vores kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.
1423 ApS startede i 2008 som en hobbyvirksomhed med salg af spiritus i Danmark. Virksomheden er privatejet og ejerledet, vækster år efter år og er i den forbindelse kåret som Gazellevirksomhed i 2019 og 2020. Virksomheden er beliggende i Ringe og har 8 salgsselskaber. Danmark er stadig et vigtigt marked og ydermere eksporterer de til over 30 lande i hele verden. 1423 består i Danmark af en stab på 15 medarbejdere, som varetager alt i værdikæden fra produktudvikling, produktion til salg og levering. 1423 er kendetegnet ved kvalitetsprodukter og høj service i alt, hvad de foretager sig. Virksomheden er en af de mest innovative virksomheder i branchen, med fokus på tæt samarbejde mellem leverandører og kunder.