Salg/Markedsføring

Miks dit salgstalent med Rom som Key Account Manager

1423 ApS

Ringe
03.06.2024
Fastansættelse

Del:

Udskriv:

Oversigt

Vis vejen for førende specialbutikker og vær med til at sikre et markant stigende salg af kvalitetsrom.

Du vil i en nyoprettet stilling som Key Account Manager få ansvaret for opbygning af salget hos en stor anerkendt vin- og spiritusforhandler.

Du vil i samarbejde med kundens spiritusansvarlige koordinere salgsindsatser.  Promovering, smagninger og andre salgsfremmende aktiviteter aftales i samarbejde med den enkelte butik. Du får en samarbejdspartner hos kunden som du koordinerer de overordnede salgsindsatser med. Promoveringer og smagninger aftales med den enkelte butiksansvarlige.

Succeskriteriet er at få etableret et godt samarbejde med din primære kontakt hos kunden, få opbygget et godt netværk blandt butiksindehaverne og sammen sikre at kampagner og events øger salget af 1423´s produkter markant.

Du bliver en nøglemedarbejder i en strategisk og ambitiøs vækstplan for 1423. Du får ansvaret for planlægning af dine salgsindsatser fra kontoret i Ringe - og køredage hvor du besøger butikker og afholder promovering, præsentationer og træner salgsassistenter. Du vil have hele Danmark som salgsområde, men har på Sjælland kollega der har ansvaret for de sjællandske butikker.

Du kan forvente at blive en del af en mindre organisation, hvor alle dedikeret sikrer fremdrift. Du får 4 salgskollegaer som du kan sparre med. Det kendetegner kulturen, at der er kort fra idé til handling. Virksomheden er på en vækstrejse og her er der passion for produkter og processer.

Kvalifikationer og kompetencer

Det er en fordel, at du har erfaring med salg af spiritus eller et andet smagsprodukt og tidligere har arbejdet med specialforretninger. Det vigtigste er dog, at du er en kompetent sælger der med god energi arbejder vedholdende på salget.

Du er kendetegnet af et stærkt konkurrencegen og arbejder målrettet mod at udvikle salget. Du trives med at udfordre dine samarbejdspartnere og kunder, og du har et stort drive. Din positive og optimistiske indstilling gør dig til en værdifuld og central person hos både interne og eksterne samarbejdspartnere.


Praktiske oplysninger

Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor løn vil være efter kvalifikationer og kompetencer.

Virksomheden er centralt beliggende midt på Fyn. Din dagligdag er fysisk på lokationen, så du har tæt samspil med dine øvrige kollegaer. 

Opstart er 1. august eller efter aftale. Vi venter gerne på den rette kandidat. Vi inviterer kandidater løbende til samtale og stillingen besættes hurtigst muligt.
 

Søg jobbet

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og eventuelt en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team. Du er velkommen til at kontakte os og høre nærmere omkring stillingen.


Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og vikarbureau med lokale afdelinger i Danmark.
Vi har 40 års erfaring inden for personaleløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi yder altid en service af høj kvalitet og har tæt personlig kontakt til både vores kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.
1423 ApS startede i 2008 som en hobbyvirksomhed med salg af spiritus i Danmark. Virksomheden er privatejet og ejerledet, vækster år efter år og er i den forbindelse kåret som Gazellevirksomhed i 2019 og 2020. Virksomheden er beliggende i Ringe og har 8 salgsselskaber. Danmark er stadig et vigtigt marked og ydermere eksporterer de til over 30 lande i hele verden. 1423 består i Danmark af en stab på 15 medarbejdere, som varetager alt i værdikæden fra produktudvikling, produktion til salg og levering. 1423 er kendetegnet ved kvalitetsprodukter og høj service i alt, hvad de foretager sig. Virksomheden er en af de mest innovative virksomheder i branchen, med fokus på tæt samarbejde mellem leverandører og kunder.