Har du styr på bogføring, afstemninger, betalinger og de daglige økonomirutiner?
Så er det måske dig vi søger.
For vores kunde Bio-Brændsel Danmark A/S søger vi en dygtig og selvstændig bogholder til at strukturerer deres bogholderi funktion.
Opgaverne omfatter bl.a.:
- Daglig bogføring af ind- og udbetalinger i BusinessCentral
- Forberedelse af betalinger i netbank
- Interne afregninger
- Momsindberetning og -afregning
- Afstemninger og klargøring af regnskab til revision
Udover Bio-Brændsel Danmark A/S vil du skulle håndtere regnskabet for 4 andre selskaber.
Derudover skal du have lyst til at være en praktisk del af teamet, hvor økonomi hænger tæt sammen med den daglige drift. Hverdagen bliver alsidig og der vil også være opgaver på tværs af kundeservice og div. administrationsopgaver.
Kvalifikationer og kompetencer
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet i regnskab / økonomi og gerne med erfaring som bogholder.
- Er vant til at have det fulde ansvar for bogføringsopgaverne, kan afslutte et regnskab og gøre klar til revision.
- Arbejder struktureret og detaljeorienteret
- Kan tage ansvar for dine egne opgaver fra start til slut
- Som person er humoristisk og letomgængelig,
- Trives i en hverdag, hvor der sker noget, og hvor man hjælper hinanden, når det brænder på
Det vigtigste er, at du har styr på grundlæggende bogholderi, kan arbejde selvstændigt og ikke går i panik, fordi en faktura, en fragtregning og en leverandørmail lander samtidig
Praktiske oplysninger
Arbejdstiden er mandag til torsdag kl. 08.00-16.00, Fredag kl. 15.30.
Der er sommerferie lukket i uge 28 og 29
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har mere end 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.