Vikar søges til skønheds- og behandlingsklinik
Er du omsorgsfuld, imødekommende og elsker du at arbejde med mennesker? Så er det måske dig, vi leder efter til en spændende vikarstilling i en klinik i Herning.
Om jobbet
Du bliver en vigtig del af den daglige drift i klinikken, hvor dine primære opgaver vil være:
- Udførelse af behandlinger med maskine (Du får grundig oplæring)
- Behandlinger inden for fedtreducering, hudopstramning og appelsinhud
- Klargøring til kunder
- Let rengøring - herunder også toilet
- Oprydning og generel vedligeholdelse af klinikken
- Tage før- og efterbilleder
Om dig
Det vigtigste er ikke din erfaring, men din personlighed.
Vi forestiller os, at du:
- Er kærlig, omsorgsfuld og god til at skabe tryghed
- Er god til at tale med mennesker og yde god service
- Har en positiv og ansvarsbevidst tilgang til dit arbejde
- Hvis du har erfaring fra servicebranchen er det en fordel
Praktisk information
- Arbejdstid: Varierende inden for tidsrummet ca. kl. 10.00–19.00
- Ansættelse: Vikariat med mulighed for længere ansættelse
- Påklædning: Du får udleveret sort kjole - medbring selv mørke sko og neutral underbeklædning
Om arbejdspladsen
Du bliver en del af et lille team bestående af engagerede behandlere i en klinik i vækst.
Vi indkalder løbende til samtaler. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 97 21 69 21.
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Gerne med et vellignende billede. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har mere end 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.