Velkommen!
På denne side finder du vigtig information og ressourcer, der vil hjælpe dig med at få mest muligt ud af vores bemandings- og rekrutteringstjenester.
Kontaktoplysninger
Du kan kontakte os på tlf. 70 10 09 44 eller via e-mail på info@temp-team.dk for yderligere information og assistance.
Hovedkontor:
Kontoret har åbent mandag-fredag 8.00-16.00. Du kan ringe til morgenvagten alle hverdage 5.30-8.00 (også på tlf. 70 10 09 44).
Vester Farimagsgade 6, 2. sal
1606 København V
Du kan finde kontaktoplysningerne på alle vores afdelinger på vores kontaktside.
Har du brug for vikarer?
Mød en kandidat
I serien "Mød en kandidat" kan du møde spændende jobsøgere, som fortæller om, hvem de er, og hvilke jobs, de søger.
Se med!
Hyppigst stillede spørgsmål om vores services
-
Hvilke services tilbyder Temp-Team?
Temp-Team kan rekruttere dine nye faste medarbejdere eller finde vikarer til kortere eller længere vikariater. I Temp-Team hjælper vi virksomheder med at rekruttere inden for mange forskellige brancher og typer af stillinger. Med hjælp til din rekruttering af en ny medarbejder sikrer du en optimal rekrutteringsproces, og du garderer dig mod en dyr og tidskrævende fejlansættelse. Læs mere om vores rekrutteringsservices her: https://temp-team.dk/virksomheder/rekruttering
Er du i tvivl om, hvorvidt du har brug for en vikar eller en fastansat medarbejder, tilbyder vi også at finde medarbejdere til Try & Hire-stillinger, hvor du har mulighed for at se den nye medarbejder an over et 16 ugers vikariat, før du forpligter dig. Læs mere om vores vikarservices her: https://temp-team.dk/virksomheder/vikarservice-og-try-hire
Vi tilbyder også onboarding, da vi ved, hvor vigtig fastholdelse er for din virksomhed, når du har fået ansat den rigtige medarbejder. Derfor tilbyder vi onboarding som et effektivt redskab, der ligger i naturlig forlængelse af en rekruttering. Onboardingløsningen er et virkningsfuldt tiltag, der er med til at sikre virksomhedens fortsatte vækst og en tilfreds medarbejder. Læs mere her: https://temp-team.dk/virksomheder/onboarding
Skal du opsige medarbejdere, tilbyder Temp-Team også hjælp til at håndtere opsigelserne for virksomheden samt yde efterfølgende hjælp til de opsagte medarbejdere, så de kan komme godt videre i deres arbejdsliv. En arbejdsgiver, der har opsagt en medarbejder, har vanskeligt ved også at være den, der hjælper medarbejderen videre, fordi relationen er i opløsning. Temp-Team kan være den uvildige part, som hjælper med et outboardingforløb. Læs mere her: https://temp-team.dk/virksomheder/outboarding
-
Kan Temp-Team rådgive mig vedr. mine medarbejderes lønniveau?
Ja. Du er velkommen til at benytte dig af vores ekspertise i forhold til fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår.
-
Hvem kontakter jeg for at bede om en rekruttering eller bestille en vikar?
Du kan enten ringe til vores hovednummer på tlf. 70 10 09 44 og blive stillet om til den relevante afdeling, eller du kan ringe direkte til en af vores lokale afdelinger. Du kan også skrive en mail til os. Se kontaktdetaljer her: https://temp-team.dk/kontakt-os/kontakt-os-kontorer/hovedkontor
Hyppigst stillede spørgsmål om medarbejdere
-
Hvad er forskellen på et vikariat og en fastansættelse?
Forskellen på et vikariat og en fastansættelse er primært, at et vikariat er en tidsbegrænset ansættelse, hvor Temp-Team står for både aflønning og rekruttering af vikaren, mens du får arbejdskraften i det aftalte tidsrum.
Bestiller du en rekruttering med henblik på en fastansættelse, betaler du for vores arbejde med at finde den kandidat, I ønsker jer, men I står selv for kontrakt, løn, pension og lignende.
-
Har jeg brug for en vikar eller en fastansættelse?
Har du brug for en medarbejder her og nu, men er ikke sikker på behovet senere, anbefaler vi en vikar eller en projektansættelse. En vikar kan også nemt springe til ved fx sygdom, ferie, barsel eller ved andre pludseligt opståede behov. Når du benytter vikarer som kompetent arbejdskraft, giver det din virksomhed en høj grad af fleksibilitet i hverdagen. Derudover giver det tryghed at vide, at du ikke skal bruge tid og ressourcer på samtaler, ansættelser og eventuelle afskedigelser.
Hvis du får brug for en medarbejder til en overgangsperiode fx en specialist eller interim, kan du overveje at projektansætte. Projektansættelsen ophører på en fastsat dato eller ved et projekts afslutning.
Har du brug for at få en fast stilling besat? Og vil du gerne se din nye medarbejder an, før kontrakten underskrives? Så er et 16 ugers Try & Hire-forløb det oplagte valg for din virksomhed.
Mangler du en ny, kompetent medarbejder til langtidsansættelse, er en rekruttering til fastansættelse sandsynligvis det rigtige for dig.
Stadig i tvivl? Vi tager gerne en snak med dig om, hvordan jeres behov bedst kan afhjælpes. Ring 70 10 09 44.
-
I hvor kort tid kan jeg bruge en vikar?
Hos os kan du få vikarer helt ned til fire timer afhængigt af fagområde.
-
Hvor hurtigt kan I finde vores næste medarbejder?
Vi har kandidater i vores database, der kan være klar med det samme, men det kan også ske, at den rette profil tager tid at finde. Tidshorisonten kommer helt an på, hvilken profil I søger, og om vedkommende allerede er i andet arbejde og har et opsigelsesvarsel.
Hyppigst stillede spørgsmål om rekruttering
-
Hvad indeholder Temp-Teams rekrutteringspakker?
Vores billigste rekrutteringspakke er 13 % af kandidatens årsløn (inkl. pension, bonus og tillæg). Her får du følgende services:
- Søgning blandt vores mange kandidater i vores omfattende cv-database. Vi har en af branchens bedste kandidatdatabaser med over 30.000 dygtige kandidater.
- Annoncering på alle relevante kanaler.
- Personlige interviews, så vi kan fornemme kandidaters personlighed og udstråling.
- Kvalifikations- og færdighedstestning af potentielle kandidater.
- Indhentning af kandidaters referencer.
- Præsentation af og overblik over egnede kandidater i en letlæselig og overskuelig form.
- Koordinering af jobsamtaler og interviews.
Vi har et opstartshonorar på 10.000 kr., der fratrækkes den endelige pris, når kandidaten er ansat.
-
Skal jeg som kunde selv deltage i rekrutteringsprocessen?
Ja, men meget kan du overlade til os. For at finde det rette match afdækker vi i samarbejde med jer, hvilken profil I ønsker til jeres virksomhed. Hos Temp-Team ved vi, at personlige relationer er nøglen til et tillidsfuldt og givende samarbejde, og vi præsenterer kun de bedste emner for jer. Du modtager en kort præsentation af kandidater, der matcher din virksomhed, og vi står selvfølgelig til rådighed ved uddybende spørgsmål.
I afholder herefter samtaler og vælger den kandidat, I finder bedst egnet. Temp-Team tilbyder rådgivning om samtalen og dens forløb, og vi deltager også gerne i samtalen. Vi står ligeledes til rådighed, hvis du har brug for sparring og rådgivning, før du vælger din nye medarbejder.
-
Hvilke processer indgår i en rekruttering?
Der er fem faser i et rekrutteringsforløb:
- Forberedelsen, hvor vi besøger jer, og vi i fællesskab finder ud af, hvilke krav og ønsker der er til den kandidat, I skal bruge.
- Kandidatsøgning, hvor vi annoncerer, søger i vores database eller udfører anden search i vores netværk.
- Screening og administration. Her behandler vi ansøgninger, laver telefoninterviews og personlige interviews, eventuelt personanalyse, kompetencetests og altid referencetjek hos tidligere arbejdsgivere.
- Præsentation og ansættelse. Vi præsenterer egnede kandidater, og du afholder som kunde dine egne jobinterviews med udvalgte kandidater. I skriver efterfølgende kontrakt, hvis I har udvalgt jeres næste medarbejder. Vi står for tilbagemelding til alle fravalgte kandidater.
- Evt. opfølgning og evaluering.
-
Hvad er den primære rolle for en rekrutteringskonsulent?
En rekrutteringskonsulents primære rolle er at tilbyde specialiseret hjælp til rekruttering ved at assistere virksomheder i at finde og ansætte de bedste kandidater.
-
Hvordan kan en konsulent til rekruttering forbedre vores ansættelsesproces?
En konsulent til rekruttering kan forbedre din ansættelsesproces ved at tilbyde skræddersyede rekrutteringsstrategier, effektivisere ansættelsesprocessen og udnytte deres omfattende netværk for at finde kvalificerede kandidater.
-
Hvordan vælger en rekrutteringskonsulent de rette kandidater?
Rekrutteringskonsulenter bruger en kombination af markedskendskab, forståelse for virksomhedens behov og en grundig vurdering af kandidaternes færdigheder og kulturelle tilpasning for at vælge de rette kandidater.
Se hvordan vi har hjulpet andre virksomheder med deres rekrutteringsudfordringer
Tips til preboarding
Gør et godt første indtryk
Hold kontakten op til den første arbejdsdag. Få kontakt med den nyansatte på LinkedIn. Send en videohilsen fra den administrerende direktør. Send e-mails fra medarbejderens kommende kolleger. Send en oplæringsplan for den første uge med oplysninger om mødetidspunkter og evt. mødedeltagere. Det giver medarbejderen ro i sindet at vide, hvilke aktiviteter og møder der er planlagt.
Forberedelser inden første arbejdsdag
Få styr på disse praktiske og relevante punkter i preboardingfasen: Adgangskort og evt. visitkort. Indsaml de nødvendige underskrifter. Bestil og installér brugerkonto, computer og telefon mv. Udpeg en mentor. Tilmeld den nye medarbejder til relevante kurser.
Begræns mængden af information den første dag
Gør det lettere for din nye medarbejder at optage information i sit eget tempo ved at sende følgende forud for den første arbejdsdag: organisationsdiagram, personalehåndbog, arbejdsinstruktioner, intern ordliste, oplysninger om branchen mv.
Tips til onboarding
Byd den nyansatte velkommen
Giv den nye medarbejder en varm velkomst på den første arbejdsdag, så denne føler sig inkluderet og tryg i det nye miljø. Introducér personen til teamet, vis rundt og sørg for, at medarbejderen hurtigt forstår virksomhedens kultur og værdier.
Skab klarhed over forventninger og arbejdsopgaver
Giv den nye medarbejder en tydelig oversigt over arbejdsopgaver, ansvarsområder og målsætninger fra starten. Sørg for, at medarbejderen forstår, hvordan dens rolle bidrager til virksomhedens overordnede mål, så han/hun hurtigt kan begynde at levere resultater og føle sig motiveret.
Opfølgning og løbende feedback
Sørg for at planlægge opfølgningsmøder i løbet af de første par uger og måneder. Det giver mulighed for at besvare spørgsmål, evaluere fremskridt og give konstruktiv feedback. Regelmæssig feedback er en vigtig del af en succesfuld onboarding, da det giver medarbejderen mulighed for at justere og vokse i rollen.
Vi vil gerne høre fra dig
Din feedback er meget vigtig for os, da vi altid stræber efter at forbedre os. Feedbackformularen er anonym, men i nogle tilfælde kunne vi godt tænke os at få uddybet kommentarer eller forslag for bedre at kunne forstå jeres oplevelser, så du er velkommen til at efterlade dine kontaktoplysninger.